Tyr der var søn af en jætte, men boede hos aserne, påkaldtes af krigere i kamp, for han var meget modig. Hvis en kriger kunne holde sig forrest i kampen og ikke flygtede, når fjenden stormede frem, blev han regnet lige så god som Tyr. Selv om vi ikke kender så meget til Tyr, regnes han for lige så betydningsfuld som Odin og Thor, og den dag i dag findes der en del stednavne som henviser til ham f.eks.: Tisvilde og Tislund. Fra fortællingerne kender vi Tyr for hans indsats, da guderne ville lænke den uhyggelige Fenrisulv. Denne "jætte" i dyreskikkelse regnede aserne for så farlig, at de ikke ville lade den gå frit omkring, da det var spået, at den skulle volde ulykke. Dyret lod sig villigt binde, for det kunne nemt sprænge de bånd, guderne brugte. Efter flere forsøg sendte Odin bud efter dværgene og bad dem smede en lænke, der var stærk nok. Fenrisulven anede nu uråd og ville kun lade sig binde, hvis en af guderne lagde sin hånd ind i dens gab. Guderne holdt sig tilbage, men så trådte Tyr frem og lagde sin højre arm ind mellem ulvens kæber. Nu blev dyret lænket, og det begyndte at arbejde for at komme fri. Lænkerne holdt, og guderne lo. Nu havde de endelig sikret sig. Men Tyr lo ikke. Da ulven indså, at den ikke kunne komme fri, bed den nemlig til, og Tyr mistede sin højre hånd. Ved Ragnarok kom Tyr i kamp med den forfærdelige hund Garm (som måske var Fenrisulven), og de dræbte hinanden.