Den nordiske mytologi er en overordnet betegnelse for de overbevisninger og legender, der var relateret til den religion, som var udbredt blandt befolkningen i Norden i før-kristen tid. Den nordiske mytologi er den bedst bevarede version af germanernes mytologi, da det mest opfattende materiale stammer herfra. Det overleverede materiale som stammer fra de øvrige germanske område viser, at mytologierne de steder har været nært forbundet med det nordiske materiale. Nordisk mytologi indgår derfor i den mere almene germanske mytologi. I det angelsaksiske England og i Tyskland blev kristendommen dominerende flere hundrede år tidligere end i Norden, og vores viden om de germanske myter stammer hovedsageligt fra middelalderlige litterære kilder fra Skandinavien og Island. Den europæiske lærdomstradition blomstrede på Island i perioden lige efter kristendommens indførelse, og samtidig opstod der en interesse for den skandinaviske fortid, derfor blev mange af de traditionelle fortællinger nedskrevet og dermed bevaret for eftertiden. De fortællinger og forestillinger der knyttede sig til religionen i Norden udviklede sig over tid, og der har været store regionale forskelle. Myterne var i før-kristen tid mundtlige fortællinger, der blev fortalt videre, fra slægtled til slægtled, og nogle af historierne levede videre i fortællingerne i Skandinavisk folklore. Nogle aspekter har på denne måde overlevet helt frem til moderne tid; det drejer sig dog mest om mindre betydningsfulde mytologiske skikkelser, som med tiden blev til skikkelser som alfer, vætter, nisser og trolde. i de senere år har forskellige grupper søgt at genskabe en religion (Asetro), baseret på den nordiske mytologi, som led i den internationale neopaganistiske bevægelse.