Myten om Røskva og Tjalfe
En dag var Thor og Loke ude og køre en tur til menneskenes verden Midgård. De kørte i Thors stridsvogn trukket af gedebukkene Tandgnost og Tandgrisner. Hen på aftenen var de trætte og sultne, og bestemte sig for at banke på døren i det første hus de kom til. Huset tilhørte Egil Skytten, der gæstfrit bød gæsterne velkomne, sammen med sin kone Groa og børnene Røskva og Tjalfe. De måtte skam gerne komme ind og overnatte, men de kunne ikke få noget at spise for de havde knapt nok mad til dem selv. "Mad er ikke noget problem", sagde Thor og slagtede straks sine gedebukke, flåede dem og lagde skindet ud på gulvet idet han fortalte, at når det havde gnavet kødet af benene, skulle de smide dem hen på skindene, men de måtte endelig huske ikke at brække nogen af dem for at suge marven ud.

Snart kogte kødgryden og man gik til bords og spiste til maverne var ved at sprække. Så gik man til ro og sov til næste morgen. Da Thor stod op svang han straks sin hammer Mjølner over skindene og bukkene sprang op og var klar til at spænde på vognen. Den ene haltede dog på det ene ben. Det gjorde Thor rasende og han spurgte, om nogen alligevel havde brækket et ben for at spise marv, og så måtte Tjalfe gå til bekendelse. For at formilde Thor aftalte Eigil så, at Røskva og Tjalfe skulle følge med Thor til Asgård som hans trælle.