Han kaldtes "Den Hvide As", hvilket kan hentyde til, at han oprindelig - længe før vikingetiden - har været en "solgud", der først senere er blevet optaget i vikingegudernes kreds. Heimdal havde ni mødre, som var søstre, og han var en stor, klog og hellig mand, der sad ved broen Bifrost (regnbuen) og vogtede gudernes verden mod jætterne. Hans hjem var Himmelbjerg, hans tænder var af rent guld, og hans hest hed Guldtop. Han sov næsten aldrig, og hans hørelse var så god, at han kunne høre græsset gro og ulden vokse ud på fårene. Han kunne se lige så godt om natten, som om dagen. Heimdal havde en lur, der hed Gjallerhorn, og når han blæste i den, kunne lyden høres over hele verden. Ved at blæse i luren skulle Heimdal ved Ragnarok kalde guderne sammen, så de kunne gå mod fjenden. Selv skulle han komme til at kæmpe mod Loke, og de to ville dræbe hinanden.