Myten om Balders død
Balder, Lysets gud og gud for planternes vækst og årstiderne, var søn af Odin og Frigg. Han var gift med Nana der var en af asynjerne. De boede på Brejdablik og havde sønnen Forsæde. På Breidablik fandtes intet ondt eller urent.

Balder var den ypperste af alle mænd i Asgård. Han var venlig, gavmild trofast og fyrig, og alle elskede ham med undtagelse af Loke, der var Odins fosterbror og af jætteslægt. Loke var misundelig og irriteret på Balder, fordi han fik al den opmærksomhed. Medens Balder levede var verden lys og varm. Kulde vinter og død eksisterede ikke. En nat så Balder i drømme at han skulle dø, og hans drøm kom også til at gå i opfyldelse. Han fortalte sin mor om sin drøm og for at der ikke skulle ske Balder noget, tog Frigg rundt til alle guder, jætter, planter og dyr, ja alle ting under solen, og fik dem alle til at love, at de ikke ville gøre Balder ondt. Da Frigg vendte tilbage fra sin rejse fandt guderne på den leg at skyde til måls efter ham for sjov. Alt der blev kastet eller skudt efter ham drejede til side inden det ramte ham, så der skete ham ikke noget, og Balder havde ikke noget imod at være skydeskive.

Loke stod surmulende og så på at de andre skød til måls, men deltog ikke selv i legen. Han gik i stedet hen til Frigg og begyndte at udspørge hende om hun virkelig havde spurgt alt, der kunne tænkes at kunne gøre Balder skade. Frigg svarede, at det eneste hun ikke havde spurgt, var den undseelig lille snylteplante misteltenen, for den kunne umulig gøre Balder ondt. Da Loke hørte det, gik han ud for at finde misteltenen. Da han havde fundet den, lykkedes det ham at lave en pil af den, som han tog med tilbage. Loke skabte sig om til jættekvinden Tøkk og fik fat i Balders bror, den næsten blinde Høder, og spurgte, om han ikke ville være med i legen og skyde til måls efter Balder, så skulle hun nok hjælpe ham. Det ville Høder gerne, og Tøkk lagde så misteltenpilen på buen og hjalp Høder med at skyde. Der gik et gys gennem guderne da Balder sank død om, og de var straks klar over, at det var Loke der havde været på spil. Balders kone Nana blev så sørgmodig over Balders død, at hendes hjerte bristede, og sammen med Balder blev hun lagt på Balders skib Ringhorn, der var det prægtigste af alle asernes skibe. Thor antændte skibet ved at svinge sin hammer over det. Da skibet skulle skubbes brændende ud på havet, kunne ingen rokke det, og man måtte sendte bud efter troldkvinden Hyrrokken, der ubesværet fik skibet ud på havet. Skibet var rigt udstyret med offergaver. Bl.a. havde Odin givet sin ring Drøpner. Balders hest i fuldt udstyr fulgte også med på bålfærden, der førte Balder og Nana til dødsriget.

Alle sørgede over Balders død og guderne besluttede så at sende Balders bror Hermod ned til Hel i dødsriget for at få Balder tilbage.

Hermod red modigt men forgæves ad den frygtelige Helvej til Hel i Niflheim for at forsøge at få Balder med tilbage. Han red ni døgn på Odins hest Slejpner gennem dybe dale i totalt mørke, til han kom til åen Gjall, hvor han red over Gjallerbroen og fortsatte mod nord til Helslugten, hvor han sporede Slejpner og satte over slugten i et mægtigt spring, så han nåede helt frem til Hels bolig på borgen Eljudne, hvor han tilbragte natten, for at fremlægge sit ærinde næste dag. Hel ville ikke slippe Balder, men til sidst fik han hende dog til at love, at såfremt alt i hele verden vil græde for Balder, ville hun slippe ham fri. Så gav hun ham Odins ring Drøpner med tilbage og Hermod red tilbage med hendes besked.

Frigg gik nu rundt til alle i hele verden og fik dem til at græde for Balder, og både guder, jætter og mennesker græd, men da hun kom til den gamle jættekvindeTøkk, fik hun det svar, at Tøkk kun ville græde tørre tårer, og så måtte Balder måtte blive hos Hel. Tøkke var i virkeligheden Loke. Da guderne blev klar over det, havde de fået nok af ham og blev hurtigt enige om at straffe ham. De fangede både ham og hans to sønner Vali og Nari. Så forvandlede de Vali til en ulv der straks dræbte broderen Nari. Derpå tog de Naris tarme og bandt med dem Loke fast på de tre skarpe spidse sten. Den ene sten var under skulderen, den anden under lænden og den tredje under knæene. Straks Loke var bundet forvandledes tarmene til jern. Så anbragte de en giftslange på en gren over Lokes hoved, som dens gift drypper ned på. Lokes kone Sigyn hjælper ham ved at holde en skål imellem, men når den er fuld og hun vender sig for at tømme den, vrider Loke sig af smerte, så hele Jorden skælver.